foreningens logo
           AntenneForeningen i Kolding
ForsidenOm AFiKUdbudTeknikSelvbetjening




     Bestyrelsen
     Nyheder
     FDA nyheder
     Fordelsaftaler
     Kontingent
     Priser
     Leveringsbetingelser
     Vedtægter
     Generalforsamling
     Historie


Torsdag den 29. marts kl. 19:00
afholdes der generalforsamling på KUC, Åparken 27.


Dagsordenen er ifølge vedtægterne, og et forslag om ændring af vedtægterne stillet på generalforsamlingen i 2011 skal andenbehandles.
Se den officielle mødeindkaldelse her. Indkaldelsen har været offentliggjort i Budstikken den 15/2-2012 samt i Kolding Ugeavis den 11/2-2012 og 15/2-2012.



Punkt 4: Anden behandling af forslag om vedtægtsændringer vedr. budget og kontingentfastsættelse for kommende i stedet for løbende år.

I referatet fra generalforsamlingen 2011 står der under punkt 4, indkomne forslag, vedrørende forslag nr. 15 følgende:
Forslag om ændring af vedtægternes § 4 stk. 2, § 10 stk. 5, § 10 stk. 6.5 og § 16 stk. 1. Forslaget er en opfølgning på generalforsamlingen i 2010, hvor det blev ønsket, at generalforsamlingen fremover godkender budget og kontingent for det kommende år i stedet for det indeværende år. Forslaget blev vedtaget med stemmerne 55 for og 0 imod. Da der ikke var fremmødt 2/3 af foreningens medlemmer til generalforsamlingen, kunne forslaget om vedtægtsændringer ikke vedtages endeligt. Forslaget vil derfor blive fremsat igen i forbindelse med generalforsamlingen i 2012.

På generalforsamlingen 2012 skal der derfor tages endeligt stilling til hvorvidt ordet "indeværende" eller "løbende" i ovennævnte paragraffer kan udskiftes med "kommende".



Punkt 5: Indkomne forslag.

  1. Ændring af kanallisten.
    Forslagsstilleren foreslår, at den rækkefølge, som de enkelte kanaler forekommer i på frekvensbåndet, skal svare til den rækkefølge, som kanalerne skal have på forslagsstillerens TV.
    Argumentet for forslaget er, at dette vil overflødiggøre en indstilling af TV'et (sortering af kanalerne), hvilket er dyrt for de medlemmer, som skal have assistance til indstillingen.

  2. Stop for tilskud til Zaptor bokse pr. 1/1-2013.
    Bestyrelsen foreslår, at den eksisterende mulighed for at få et tilskud på kr. 399 til erhvervelse af en Zaptor boks pr. husstand ophører pr. 1/1-2013.
    Argumentet for forslaget er, at en stor del af medlemmerne på nuværende tidspunkt har mulighed for at se digitalt TV, og at den del, der endnu ikke har muligheden, har haft god tid til at omstille sig, såfremt de ønskede det.

  3. Stillingtagen til Fordelsaftale 3.0 fra Stofa.
    AntenneForeningen i Kolding har i 2009 og 2010 indgået hhv. Fordelsaftale og Fordelsaftale II med Stofa. Bestyrelsen ønsker, at generalforsamlingen tager stilling til, om dette er vejen frem, ved at generalforsamlingen siger enten ja eller nej til Fordelsaftale 3.0.




Du kan downloade vedtægterne her.

Regnskab og budget kan fås ved henvendelse til formanden Peter Madsen fra den 15/3-2012.

AntenneForeningen i Kolding  -  AFiK
Peter Madsen, Rædersvej 15, 6000 Kolding,      tlf.: 75 50 04 52     E-mail: kontor@afik.dk      CVR.nr. 28 16 06 82